App-udvikler til Automatiseringsteamet (APP/RPA)
Brænder du for at skabe smarte og effektive løsninger? Er du nysgerrig, ser muligheder frem for begrænsninger – og motiveres af at gøre hverdagen lettere for andre gennem teknologi? Så læs med her 👇
NORMAL har siden opstarten i 2013 været i kraftig vækst – og vi har ikke tænkt os at træde på bremsen! Som led i denne udvikling har vi store ambitioner for digitalisering og automatisering, og vi søger derfor en app-udvikler til vores Automatiseringsteam (APP/RPA) i IT Projects and Development.
Vores team
Du bliver en del af et engageret team på 7 kolleger, hvor teknologi og platforme ses som en fælles legeplads. Vi arbejder med både RPA og app-udvikling og eksperimenterer løbende med nye teknologier for at skabe brugervenlige og værdiskabende løsninger til vores interne brugere.
Teamet arbejder agilt og udnytter synergier på tværs af platforme og teknologier. Gennem tæt samarbejde, korte feedback-loops og løbende forbedringer skaber vi brugervenlige og værdiskabende løsninger - altid med udgangspunkt i veldefinerede strukturer, fælles arkitekturprincipper og klare kodestandarder.
Du kommer også til at samarbejde med et mindre team udenfor Danmark, hvorfor Engelsk kundskaber og en høj evne til at kommunikere, vil være nødvendigt for at lykkedes i rollen.
Dine opgaver og ansvarsområder
Dit primære fokus bliver udvikling af interne web- og mobilapplikationer, der gør forretningens hverdag smartere og mere effektiv.
Udvikling, test og implementering af applikationer - primært i OutSystems
Videreudvikling, vedligeholdelse og optimering af eksisterende løsninger
Analyse og omsætning af forretningsbehov til tekniske løsninger
Samarbejde med forretningen og tværfaglige teams om krav og funktionalitet
Drift, support og videreudvikling af eksisterende applikationer
Udarbejdelse af dokumentation og formidling af tekniske løsninger til både tekniske og ikke-tekniske interessenter
Hvem vi leder efter
Som person er du struktureret og analytisk og trives med at omsætte forretningsbehov til tekniske løsninger. Du er nysgerrig, energisk og motiveres af at udforske nye muligheder – herunder automatisering og AI. Du formår at bevare overblikket, også når der er flere opgaver i gang samtidigt, og arbejder proaktivt for at få løsninger sikkert i mål. Du er en holdspiller og trives i en rolle med stor kontaktflade, hvor du bidrager aktivt til at udfordre og videreudvikle eksisterende løsninger.
Erfaring med OutSystems er en fordel, men ikke et krav - det vigtigste er din lyst til at lære og lege med teknologien.
Vi forestiller os derudover, at du
har erfaring softwareudvikling, gerne med low-code
har grundlæggende kendskab til SQL og datamodellering
har erfaring med eller forståelse for Azure DevOps, Azure og agile metoder
er komfortabel med at udforske og anvende AI-værktøjer og API’er
behersker dansk og engelsk flydende
Arbejdssted: Onsite i Skanderborg. Der ydes ikke relocation-assistance til denne stilling, og du skal have gyldig arbejdstilladelse til Danmark, samt bopæl så du kan møde på job i Skanderborg på daglig basis.
Interesseret?
Du behøver ikke sende en traditionel ansøgning - men hvis ikke, så men vi beder dig til gengæld inkludere et par linjer i dit CV om din motivation for rollen og lidt om dig selv.
Grundet juletravlheden forventer vi først at holde samtaler i januar.
Har du spørgsmål til stillingen eller NORMAL, er du velkommen til at kontakte IT Business Manager Line Bæk Brorson på libae@normal.dk (holder ferie ml jul og nytår)
- Department
- HQ
- Rolle
- IT
- Lokationer
- HQ, Skanderborg
- Ansøgningsfrist
- 11. januar 2026