Studentermedhjælper til Business Intelligence
Brænder du for data, og leder du efter et studiejob som er relevant for dig? Har du lyst til at arbejde med Business Intelligence, analyser og rapportering? Så læs med her 👇
NORMAL er midt i en spændende vækst- og udviklingsrejse. Med over 980 butikker på tværs af ni markeder – og fortsat ekspansion – oplever vi et stigende behov for at udvikle og optimere vores BI-løsning, så forretningen altid har det rette beslutningsgrundlag. Derfor søger vi en studentermedhjælper til vores BI-afdeling på hovedkontoret i Skanderborg.
Om stillingen:
Som studentermedhjælper får du mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praktisk erfaring og videreudvikle dine kompetencer inden for BI. Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Driftsopgaver i frontend
Udvikling og opbygning af BI-rapporter
Sparring med forretningen om rapportdesign og indhold
Ad hoc-forretningsanalyser
Support i relation til BI
Du vil referere til Head of BI and Goods Flow, Steffen Thomsen, og vil sammen med teamet være ansvarlig for at drifte og udvikle BI-funktionen hos NORMAL. Du vil blandt andet supportere Salg, Indkøb, Marketing, samt vores ledere og butikker i BI-relaterede opgaver.
Hvem er du?
Du har en god forretningsforståelse og evner at identificere de faktorer, der er afgørende for at skabe resultater. Du har interesse for detailhandel, og forståelse for de KPI’er, der driver branchen, og har blik for, hvordan data og tal kan omsættes til konkrete handlinger. Du arbejder selvstændigt, er struktureret og detaljeorienteret – og motiveres af at lære, udvikle dig og bidrage til fremgang. Samtidig er du social og trives i en uformel kultur med flad organisation og højt tempo.
Vi forestiller os desuden, at du:
er i gang med en relevant kandidatuddannelse, fx cand.merc., cand.oecon.
har kendskab til BI-værktøjer som Power BI, SQL eller Excel
har interesse for Business Intelligence og data, da det er omdrejningspunktet i stillingen.
Du har cirka to år tilbage af din uddannelse og kan arbejde 10-15 timer om ugen på vores hovedkontor i Skanderborg.
Hvem er vi?
Kulturen i NORMAL er uhøjtidelig, og vi møder hinanden i øjenhøjde med det fælles mål at opnå succes og resultater – samtidig med at vi har det rigtig sjovt og til tider løber stærkt.
Vi tror mere på vi end på mig, og vi hjælper hinanden, når det går stærkt. Hos os får du stor fleksibilitet og mulighed for indflydelse, fordi vi ønsker at skabe en arbejdsplads bygget på tillid og ansvar.
Spørger du vores kollegaer, vil de sige, at NORMAL er noget helt særligt. For fællesskabet er stort, og det kommer altid først – bogstaveligt talt. I NORMAL jagter vi nemlig ikke individuelle mål, men vi fejrer de resultater, vi skaber sammen. Fordi vi ved, at succes bliver bedre, når vi deler den. Og så går vi for resten aldrig af vejen for en fest eller fejring. For det skal være sjovt at gå på arbejde.
Kontakt og ansøgning:
Hvis du har lyst til at blive vores studentermedarbejder, så send os dit CV og din ansøgning med nogle ord om dig selv, og hvorfor du synes, at netop denne stilling er interessant for dig.
Vi afholder løbende interviews og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål, eller lyst til at høre mere om stillingen eller NORMAL, så kontakt Steffen Thomsen på stth@normal.dk eller telefon +45 40900110.
- Afdeling
- HQ
- Rolle
- Business Intelligence
- Lokationer
- HQ, Skanderborg
- Ansøgningsfrist
- 15. marts 2026