Category Operations Coordinator – Pant & masterdata
Er du en detaljeorienteret koordinator med en struktureret tilgang til dine opgaver? Og trives du med en stor grad af rutineprægede opgaver? Så læs mere mere 👇😊
Hos NORMAL er vi nu i mere end 10 lande, og vi har fortsat stort fokus på ekspansion til nye lande. Dette skaber ekstra travlhed i vores indkøbsafdeling, da de bl.a. har ansvaret for at have de rette sprog på varernes emballager, samt at indhente de korrekte emballage oplysninger, så vi som virksomhed kan leve op til det udvidede producentansvar (UPA).
Derudover har de enkelte lande forskellig pant lovgivning, og efterfølgende indrapporteringspligt. For at understøtte dette søger vi derfor, til en nyoprettet stilling, en koordinator der skal fokusere primært på pant og korrekt masterdata på vores varer.
Arbejdsopgaver og ansvarsområder
I tæt samarbejde med vores kvalitetsafdeling skal du hjælpe med at koordinere og indhente oplysninger fra vores leverandører, så vi sikrer, at vores emballager overholder lovgivningen på alle markeder, og at vi kan indrapportere korrekt data til myndighederne. Du skal desuden hjælpe med, at vi har det rigtige indhold og sprog på vores emballager.
Derudover bliver du ansvarlig for pantområdet, hvilke indebærer indrapportering af pant på alle markeder, og at undersøge regler og krav, når vi åbner i nye lande.
Af konkrete opgaver kan nævnes:
Koordinering og indhentning af oplysning fra leverandører omkring vores emballager (Ifm. UPA)
Indrapportering og afvejning af pant i alle markeder
Samarbejde på tværs for at sikre, at varerne er klar til butik – med korrekt mærkning og det rigtige sprog
Bistå med generel vedligeholdelse og indhentning af Masterdata i afdelingen
Igangsætning af oversættelser og mærkning, samt koordinering af labels til de varer, der mærkes i vores mærkningsafdeling (Re-Works)
Du vil få reference til en Category Director, men vil i det daglige arbejde tæt sammen med flere af vores kategorichefer og de andre koordinatorer i afdelingen.
Om dig
Du er struktureret og detaljeorienteret, og du trives med en stor grad af administrative rutineopgaver, som er super vigtige for virksomheden - men som andre måske kører sur i. Du har et stort servicegen, og elsker når dit arbejde gør en forskel for andre. Det er desuden vigtigt, at du trives med at have en stor kontaktflade i afdelingen.
Derudover er det vigtig, at du:
har minimum nogle års erfaring fra en lignende administrativ rolle, gerne med fokus på varer / emballager
kendskab til masterdata / UPA er en fordel, men ikke et krav
anvender Microsoft-pakken som et naturligt arbejdsredskab.
kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Indkøb er en afdeling præget af højt tempo, og tingene udvikler sig løbende frem for altid at følge faste processer, hvilket du derfor skal kunne trives i.
Hvem er vi?
Kulturen i NORMAL er uhøjtidelig, og vi møder hinanden i øjenhøjde med det fælles mål at opnå succes og resultater. Spørger du vores kollegaer, vil de sige, at NORMAL er noget helt særligt. For fællesskabet er stort, og det kommer altid først – bogstaveligt talt. I NORMAL jagter vi nemlig ikke individuelle mål, men vi fejrer de resultater, vi skaber sammen. Fordi vi ved, at succes bliver bedre, når vi deler den. Og så går vi for resten aldrig af vejen for en fest eller fejring. For det skal være sjovt at gå på arbejde.
Arbejdssted: Skanderborg
Da vi prioriterer samarbejde og gode relationer, arbejder vi kun i begrænset omfang hjemmefra. Til gengæld er der stor fleksibilitet omkring mødetiden.
Ansøgning og proces
Vi modtager generelt mange ansøgninger på denne type stilling, så vi anbefaler, at du gør det tydeligt i dit CV og din ansøgning, hvorfor netop du er den rigtige 😊
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Category Director Mette Skov Holm på msh@normal.dk eller Category Director Kasper Lerdrup på kasle@normal.dk. De modtager IKKE ansøgninger via mail - søg via opslaget her!
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Afdeling
- HQ
- Rolle
- Purchase
- Lokationer
- HQ, Skanderborg