Category Coordinator – Beauty
Er du en dygtig indkøbskoordinator, der trives med selvstændige ansvarsområder? Og har du erfaring med at styre vareflow og varelagre? Så er det måske dig vi søger 🫵
I Indkøbsafdelingen i NORMAL arbejder vi tæt sammen om at skabe en unik kundeoplevelse – både i Danmark og i vores udenlandske butikker. Vi står for hele indkøbsprocessen: fra at spotte trends og udvælge varer til at få dem oprettet, markedsført og præsenteret i vores mere end 1000 butikker.
Vi har fortsat stort fokus på ekspansion, hvilket skaber ekstra travlhed i vores indkøbsafdeling. Derfor søger vi nu en Category Coordinator, som skal arbejde dedikeret med nogle af vores beauty kategorier. I rollen bliver du en vigtig del af indkøbsprocessen og får blandt andet til opgave at sikre de rette varemængder ind til lageret og ud til vores butikker.
Arbejdsopgaver og ansvarsområder
Hos NORMAL har vi leverandører både i Danmark og i udlandet. Du vil i denne stilling få ansvar for udvalgte leverandører inden for beauty, og fungere som tovholder på indkøb fra dem. Når varerne er købt, sørger du for, at de bliver korrekt oprettet og håndteret i vores systemer, så de nemt kan modtages og fordeles effektivt ud til vores butikker på tværs af markeder.
Af konkrete opgaver kan nævnes:
Samarbejde tæt med en eller flere Category Managers om jeres fælles kategorier/varer
Vareoprettelser inkl. igangsætning af oversættelser og mærkning, hvis nødvendigt
Sikre optimalt vareflow, både ind til vores lagre samt ud til butikkerne i tæt sparring med leverandører og indkøbere
Du vil få reference til en Category Director, men vil i det daglige arbejde tæt sammen med vores Category Managers.
Hvem er du?
For at lykkes som koordinator i Normal kræver det, at har du et naturligt overblik, og at du driver opgaver fremad, prioriterer sikkert og navigerer ubesværet i et miljø, hvor tempoet er højt, og planer kan ændre sig.
Du trives i en rolle med mange snitflader og kommunikerer tydeligt med både leverandører og interne stakeholders. Ansvar for egne områder falder dig naturligt, og du bidrager gerne med input og udfordrer beslutninger, når det giver mening.
Derudover forventer vi, at du:
har minimum 2-3 års erfaring fra en koordinerende rolle i en indkøbsafdeling.
har erfaring med beregning af varemængder og forståelse for vareflow
anvender Microsoft-pakken inkl. Excel som et naturligt arbejdsredskab.
har en relevant uddannelse inden for indkøb, retail eller international handel
kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Hvad vi tilbyder?
Et job i en international og moderne virksomhed i konstant bevægelse – hvor du får ansvar, udviklingsmuligheder og ikke mindst gode kolleger. Hos NORMAL har vi en kultur med fart på, høj arbejdsglæde og masser af grin.
Vi tror på, at vi når længst, når vi gør det sammen – og vi vinder som et hold! Her møder vi hinanden i øjenhøjde og arbejder mod fælles succes og resultater, samtidig med at vi har det sjovt undervejs.
Du kan desuden se frem til sjove og spændende sociale aktiviteter, og ikke mindst en af Danmarks bedste kantiner, hvor vi hver dag mødes på tværs af afdelinger.
Arbejdssted: Skanderborg
Da vi prioriterer samarbejde og gode relationer, arbejder vi kun i begrænset omfang hjemmefra. Til gengæld er der stor fleksibilitet omkring mødetiden.
Ansøgning og proces
Vi modtager generelt mange ansøgninger på denne type stilling, så vi anbefaler, at du gør det tydeligt i dit CV og din ansøgning, hvorfor netop du er den rigtige til jobbet 😊
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Category Director Stine Klarskov Henriksen på +45 61 20 45 73.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Afdeling
- HQ
- Rolle
- Purchase
- Lokationer
- HQ, Skanderborg
- Ansøgningsfrist
- 7. juni 2026