Payroll Partner – Norsk løn
Har du flair for tal, et godt øje for detaljen og motiveres du af at levere høj kvalitet og god service? Og har du samtidig lyst til at dygtiggøre dig inden for lønadministration? Så læs med her 👇
Lønadministration hos NORMAL handler om meget mere end bare tal. Det handler om, at flere tusinde kollegaer får den rigtige løn til tiden, at regler bliver overholdt, og at der altid er nogen, der kan hjælpe, når spørgsmålene melder sig.
Det ansvar tager vi seriøst. Og derfor søger vi nu en Payroll Partner til vores internationale lønteam, som har lyst til at arbejde med norsk løn og være med til at sikre, at det hele spiller – hver eneste måned.
"Du behøver ikke at have erfaring med norsk løn, det skal vi nok lære dig. Det vigtigste er, at du har lyst til at blive dygtigere og motiveres af at levere høj kvalitet."
Rollen og arbejdsopgaver
Som Payroll Partner hos NORMAL får du en alsidig hverdag med ansvar for den norske lønproces og en bred vifte af HR- og lønadministrative opgaver. Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner for kollegaer og ledere, når de har spørgsmål om løn og personaleadministration, så du vil fungere lidt som en slags ”kundeservice” omkring Norsk løn.
Derudover vil konkrete opgaver være:
Udarbejdelse af månedlig lønkørsel til norske medarbejdere
Håndtering af refusion i forbindelse med sygdom
Styring af medarbejdernes ferieafholdelse
Bogføring og afstemning af lønnen
Ajourføring og support i HR- og tidsregistreringssystemer.
Hvad kan du se frem til?
Du bliver en del af et payroll-team med høj faglighed, masser af sparring og en hverdag, hvor vi hjælper hinanden. Samtidig får du en bred kontaktflade på tværs af organisationen og bliver en vigtig sparringspartner for både ledere og kollegaer.
Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring i norsk løn og personaleadministration, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen. Derudover bliver du en del af en international virksomhed i konstant udvikling, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling – og hvor vi møder hinanden i øjenhøjde og har det sjovt, mens vi løser opgaverne.
Vi tror, du vil passe godt i rollen, hvis...
Du trives med struktur, sætter en ære i, at tingene er korrekte, og bevarer roen og overblikket – også når deadlines nærmer sig. Du kan lide en hverdag med faste processer, men motiveres også af at lære nyt. Og så er du typen, der gerne hjælper dine kollegaer, når de har brug for det.
Vi forstiller os desuden, at du:
Har minimum 3 års praktisk erfaring med lønarbejde. Ikke nødvendigvis inden for norsk løn, men gerne inden for retail.
Er stærk i Excel og forstår at bruge det som et værktøj.
Kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt. Vi ser også gerne, at du forstår norsk eller har et godt sprogøre, og er åben for at lære det.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Payroll Teamleder Anders Pedersen på +45 60 61 76 35.
Grundet sommerferien forventer vi først at have samtaler i august.
Vi glæder os til at høre fra dig 😊
- Afdeling
- HQ
- Rolle
- Payroll
- Lokationer
- HQ, Skanderborg