People Reward Manager
Er du klar til at tage det fulde ejerskab over, hvordan vi i NORMAL sikrer konkurrencedygtige og retfærdige lønrammer i et marked med tårnhøj fart?
Kan du gennemskue komplekse markedsdata og lovkrav og hurtigt omsætte dem til enkle, brugbare arbejdsmåder? Og trives du i en rolle, hvor du sparrer direkte med vores ledere om lønfastsættelse og markedets realiteter?
I NORMAL vokser vi hurtigt på tværs af Europa, og vi har rundet 1000+ butikker. Det stiller store krav til vores lønstrukturer. Som vores nye People Reward Manager bliver du en central del af vores People Development-team. Du får det overordnede strategiske og praktiske ansvar for vores Total Rewards samt Compensation & Benefits-agenda. Du sikrer, at vi altid er konkurrencedygtige på lønnen, samtidig med at du driver den fortsatte udrulning af EU’s Pay Transparency Directive.
Rollen refererer til vores Chief People Officer, og du får din daglige gang på hovedkontoret i Skanderborg.
Note: Vi leder ikke efter en der er stærk på lønbogholderi eller en lønadministration – den del af driften (payroll) ligger solidt forankret i vores Finance-afdeling. Din rolle i People Development handler om strategi, markedskonkurrence, ledersparring og klog efterlevelse af lovgivningen.
Hvad skal du lave?
Din primære opgave bliver at skabe det fulde overblik over vores løn- og personalegoder på tværs af landegrænserne og gøre det operationelt for vores ledere. Du sikrer, at vores rammer understøtter forretningen og udviklingen af vores organisation.
Dine vigtigste opgaver bliver:
Strategisk sparring på lønfastsættelse: Være den faste go-to partner når vi skal fastsætte lønninger til både nye og eksisterende medarbejdere. Du hjælper med at navigere i markedets realiteter, så vi rammer plet hver gang
Sikre konkurrencedygtighed: Have fingeren på pulsen i forhold til markedsudviklingen inden for løn og goder, så NORMAL forbliver en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde de bedste talenter
Eje og sikre enkel Pay Transparency-tilgang: Stå i spidsen for at indarbejde EU’s nye direktiv om løngennemsigtighed på tværs af vores markeder. Du tygger dig igennem det komplekse materiale og omdanner det til enkle, kommercielt smarte retningslinjer, som er lige til at gå til
Udvikle skalerbare rammer: Vedligeholde og strømline vores lønstrukturer og jobkategorier, så de er gennemskuelige og kan skalere i takt med vores konstante vækst
Hvem er du?
Hos NORMAL elsker vi fart og sunde fornuftsløsninger. Du bliver en del af et People Development-team, der brænder for at gøre en forskel for forretningen, og vi leder efter en profil, der deler den mentalitet:
Du har solid erfaring inden for Total Rewards, Compensation & Benefits eller en lignende HR-rolle – gerne fra retail, FMCG eller en anden omskiftelig vækstvirksomhed
Du har sat dig godt ind i EU’s Pay Transparency Directive og formår at se direktivet som en kommerciel fordel frem for en administrativ byrde
Du besidder den sjældne evne, at du både kan forstå komplekst materiale (jura og løndata), og formidle det pædagogisk, simpelt og i øjenhøjde med dem, du samarbejder med
Du er positiv, løsningsorienteret og trives i en rolle med en bred kontaktflade, både til funktionsledere og lokale HR-teams
Du kommunikerer ubesværet på engelsk og arbejder selvstændigt med en udpræget "ja-hat" og sund fornuft
Hvad tilbyder vi?
Du får en central og synlig rolle i en hurtigt voksende virksomhed, hvor du bliver en del af et stærkt og ambitiøst People Development-team. Du får stor indflydelse på vores fremtidige lønkultur og arbejder helt tæt på ledelsen. Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø, masser af fart, gode kolleger og en kultur, hvor vi holder fødderne på jorden, selvom det går stærkt.
Har du spørgsmål til stillingen kontakt Chief People Officer Susanne Lønborg på 51319050 (dog ferie i uge 28-30)
- Afdeling
- HQ
- Rolle
- People Development
- Lokationer
- HQ, Skanderborg
- Ansøgningsfrist
- 23. august 2026